Nyheder30. juni 2015

SE VIDEO: Unik optagelse af ung Amy Winehouse

Se hende synge fødselsdagssang for en veninde som 14-årig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-047049.jpg
 All Over Press
Den soulsyngende sangerinde Amy Winehouse døde som blot 27-årig af en fatal alkoholforgiftning i 2011, og nu skal en ny dokumentar vise hendes liv fra ung og talentfuld og frem til hendes forfald og tragiske død. I et nyt klip fra dokumentaren "Amy" ses en blot 14-årig Amy Winehouse synge "Happy Birthday" med sin allerede imponerede stemme til sin venindes fødselsdagsfest i London i 1998.
Iført en sort tanktop og en slikkepind i hånden storsmiler den unge sangerinde, mens hun allerede viser, hvorfor hun senere blev seksdobbelt Grammy-vinder. Optagelserne fra fødselsdagen er blot nogle af de unikke hjemmevideoer og optagelser, som dokumentaren viser fra Winehouses liv.
Til trods for at dokumentaren er længe ventet og fik premiere ved årets filmfestival i Cannes, er modtagelsen lige så turbulent som Winehouses liv. Filmen er opdelt i to, hvor første del viser Winehouse som ung, fremadstormende og en til tider genert sangerinde, mens den anden del fortæller historien om hendes turbulente relationer og tragiske forfald.
Særligt Winehouses forhold til sin far, Mitch Winehouse, har fået sangerindens familie til at tage afstand fra filmen, erklærede en talsmand tilbage i april. - De føler, at filmen er en forspildt mulighed for at fejre hendes liv og talent, og at filmen indeholder både vildledende og grundlæggende usandheder. - Man kan selvfølgelig ikke fortælle alt, men der bliver nødt til at være balance, tilføjede Mitch Winehouse om anklagerne, at han ikke var der nok for sin datter. Filmens producenter forstår ikke familiens kritik og understregede over for BBC i april, at "Amy" var gennemarbejdet og baseret på interviews med omkring 100 personer i Winehouses omgangskreds, som tæller alt fra venner, tidligere partnere, folk fra musikbranchen og hendes familie. "Amy" får dansk premiere i udvalgte biografer fra 30. juli. Se klippet af unge Winehouse her:

Sponsoreret indhold