Nyheder12. december 2021

Ung mand fløjet på hospitalet: Angrebet af haj

En 24-årig mand er fløjet med helikopter til hospitalet efter at være blevet skambidt af en haj
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Søndag formiddag lokal tid er en 24-årig mand blevet fløjet på hospitalet, efter han er blevet angrebet af en haj på en strand i nærheden af Cairns, Australien.

Det skriver Daily Mail.

Den unge mand blev hentet af en lægehelikopter kort efter hajangrebet.

De første meldinger lyder på, at han er i stabil tilstand. Det vides ikke, hvilke skader, han har pådraget sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shark.jpg
 Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix

Manden er ifølge myndighederne i stabil tilstand. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix

Angrebet sker blot få uger efter et andet hajangreb i Queensland, Australien.

En 34-årig mand tog på det tidspunkt en svømmetur fra sin båd, hvor han blev bidt af en haj. Han formåede dog at komme tilbage i båden uskadt.

Sponsoreret indhold