Nyheder28. november 2015

TV2’s ”Norskov” stopper

Der kommer ikke en ny sæson af ”Norskov” - der har været for få seere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/norskov30_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det blev til ti afsnit af dramaserien ”Norskov”, der foregår i Nordjylland, men seerne får ikke en sæson to.

Årsagen er ganske simpel – der har simpelthen ikke været seere nok til serien til at lave en sæson mere, og det er selv om anmelderne ellers er blevet mere og mere glade for det nordjyske drama i løbet af de ti uger, serien har været på skærmen.

I snit har omkring 600.000 seere set med, men det har altså ikke været nok til at forlænge serien med en ekstra sæson.

- En stor og meget bekostelig fiktionsserie skal ramme meget bredt, og her er et seergennemsnit på 634.000 ikke godt nok. Seertilslutningen og seerandelen har ikke været stigende gennem sæsonen, og i den situation vil vi prioritere andre af de spændende og gode fiktionsprojekter, som er under udvikling hos TV 2 og i produktionsselskaberne. Danske fiktionsserier har samme høje fokus for TV 2 i de kommende år, som det har været tilfældet i rekordåret 2015, siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang ifølge TV2.

[node:aller-related-content]

Thomas Levin spillede hovedrollen som Tom Noack, Anne Sofie Espersen spillede hans søster Jackie, Claus Riis Østergaard var byens borgmester Martin, mens Jakob Ulrik Lohmann spillede byens storentreprenør, der går under navnet ”Bonden”.

Sponsoreret indhold