Nyheder27. april 2016

TV-værter fyret

Både Henrik Hoffmann og Thomas Mygind er røget i svinget hos Discovery Networks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mygind-hoffmann-discovery.jpg
 Foto: Discovery Networks

Først røg actionværten Thomas Mygind, og derefter måtte sportsværten Henrik Hoffmann vinke farvel til sin tjans i sportsstudiet. Det er en stor sparerunde hos Discovery Networks, som har udløst fyresedler til de to velkendte herrer.

Og begge værter offentliggjorde de ærgerlige nyheder på Facebook.

– Så må jeg hellere få det gjort officielt: Det længste kapitel i mit liv er slut. Tirsdag blev jeg med øjeblikkelig virkning fritstillet, fordi min stilling bliver nedlagt, skriver Henrik Hoffmann på sin personlige Facebook-side efter ti år i stillingen som sportsvært på bl.a. 6’eren.

– Discovery Networks har besluttet, at de ikke vil bruge mig som vært længere. Følgelig slutter vores samarbejde, efter knap 13 år, med udgangen af 2016. Jeg er aktuelt fritstillet og har p.t. ingen konkrete tv-planer, skriver Thomas Mygind.

Sponsoreret indhold