Nyheder5. september 2014

TV-vært skal skilles

TV 2 News-vært skal skilles
Af af
Karen-Helene Hjorth og kæresten Jeppe Risum går fra hinanden.
Karen-Helene Hjorth og kæresten Jeppe Risum går fra hinanden.
 Foto: Thomas Laursen



Vært på TV 2 News, Karen Helene Hjorth, skal skilles, oplyser hun og hendes forlovede, Jeppe Risum, på Facebook.

LÆS OGSÅ: - Jeg er gravid

I en statusopdatering fortæller de, at deres parforhold er slut, og at de vil samarbejde om deres fælles datter, Anna-Klara.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/4f955c2ee5134b9e874912f95e6761b9.jpg


Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum var sammen i seks år. (Foto: Martin Høien)

Karen-Helene Hjorth skriver:
"- Kære Venner,
Jeppe og jeg har besluttet at gøre det vi er bedst til, nemlig at være bedste venner.
Det gør ondt, at kernefamilie-skabelonen ikke passer til os, men vi er samtidig også sikre på, at vi bliver bedre til vores aller-vigtigste job, uden kæreste-titlen, nemlig at være forældre til Anna-Klara.
Vi går hver til sit, men gør det i takt, og derfor skal I ikke vælge side eller andet træls. Ingen er dumme og der er ikke noget drama.
Vi elsker stadig hinanden, men prøver en anden skabelon, i håb om at den passer bedre.
Kærligst, Jeppe og Karen-Helene."

Parret har været sammen i seks år, og deres datter Anna-Klara kom til verden for to år siden.

Karen-Helene Hjorth og datteren bliver boende i parrets fælles lejlighed.

SE og HØR fangede den populære studievært midt i vasketøjet og kort efter havde hun tid til at kommentere bruddet med Jeppe Risum.

- Det er nok selve erkendelsesprocessen der har været hård, fordi der ikke er nogen af os, der synes det er særligt hårdt nu. Vi er mest af alt lettede over, at vi nu har sagt det højt til hinanden.

- Vi skal være forældre til Anna-Klara sammen også fremover, og så er der bare ikke den label på os, der hedder kærester, siger Karen-Helene Hjorth til SE og HØR.

Ingen nem beslutning
Den orlovsramte vært på TV 2-programmet "Station 2", Trine Panum Kjeldsen, svarer på Karen-Helene Hjorths statusopdatering, at hun er klar til hjælpe værtskollegaen.

- Lykke til - og husk og be om hjælp. Vi er mange der gerne vil gi en hånd når det brænder på, skriver Trine Panum Kjeldsen.

Mette Risum skriver som en kommentar til Jeppe Risums statusopdatering om det brudte parforhold, at der måske stadig er en fremtid for parret:

- Kære begge. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke de ting I skriver: at være bedste venner, at være forældre for Anna-Klara og fortsat elske hinanden, faktisk beskriver at I er der hvor I ville have et rigtig godt ægteskab? Forhold hvor alt fortsat er rosenrødt og forelskelse efter 5-7 år tror jeg er ekstremt sjældne. Held og lykke med at finde den bedste løsning for jer alle 3, skriver Mette Risum.

Karen-Helene Hjorth svarer hende, at beslutningen ikke er truffet over natten:

- Mette - det har ikke været en nem beslutning, men alt er vendt og drejet ned til mindste detalje. Og hey - det 'værste' det kan ske er vel at du får ret, og så tager vi den derfra, skriver Karen-Helene-Hjorth.

Sponsoreret indhold