Nyheder13. marts 2012

Tv-lægens eks: Sådan er Peter som far

Den labre mor til Qvortrup Geislings datter fortæller alt om deres alternative familieliv
Peter Qvortrup Geisling og Christina har skruet tilværelsen sammen på en alternativ måde
Peter Qvortrup Geisling og Christina har skruet tilværelsen sammen på en alternativ måde
 Foto: All Over

Den smilende TV-læge Peter Qvortrup Geisling har et andet familieliv end de fleste. Han har fået datteren Merle med sin eks-kæreste, som han ikke bor sammen med og ikke har tænkt sig at danne par med nogensinde - men som han alligevel deler det meste af tilværelsen med.

Det fungerer helt fint, røber hans eks, den smukke Christina Maria Jensen nu i et stort interview med Ude og Hjemme.

- Jeg tror helt ærligt ikke, man kan finde en bedre far end Peter. Det har jeg nu altid vidst. Faktisk fra første gang, jeg så ham, siger hun.

Læs også: Peter Qvortrup Geisling: Nul sex

Christina arbejdede i DR, da hun og Peter faldt for hinanden for ca. 10 år siden. De mødtes på en spøjs måde - de sad nemlig fast i en svingdør sammen. Så blev de tvunget til at snakke - og sød musik opstod. I to år dannede de par, og da de slog op, fortsatte de med at være gode venner.

- Jeg besluttede, at han var så god en ven, at jeg ikke ville undvære ham. Jeg vil også sige, at vi er mere end venner. Soulmates er nok det rigtige ord, siger Christina.

Læs også: Peter Qvortrup Geisling: Det skal datteren hedde

Det var hende, som i sin tid foreslog, at de fik barn sammen, selv om de ikke var kærester længere. Peter Qvortrup Geisling afviste først ideen, men kom flere år efter med samme forslag. Og i dag fungerer det perfekt, at 16 månder gamle Merle bor hos sin mor - men at hun hver dag får besøg af sin far.

Læs interviewet med Christina
her

Sponsoreret indhold