Nyheder13. november 2016

TV-lægen Charlotte Bøving: Sådan bliver hendes liv med kræft

Den 49-årige TV-læge er ramt af uhelbredelig cancer, og skal gå til scanninger resten af sit liv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_38.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den populære TV-læge går i øjeblikket og venter på at blive opereret på Rigshospitalet i København, hvor de har ekspertise til behandling af netop tarmkræft.

Men selv efter en vellykket operation er DR-værten ramt af en kræfttype, som hun aldrig bliver kvit – og det har faktisk både fordele og ulemper.

– Det er en af de kræftformer, man aldrig bliver frikendt for, men omvendt er det en af dem, hvor man kan leve det mest almindelige liv. Ingen kemokur virker, og man kan ikke bestråle det, fortæller TV-lægen.

Hun er derfor klar over, at scanninger bliver en fast del af hendes liv - resten af livet.

- Derfor får jeg det tætteste på et normalt liv, jeg kan have. Men jeg skal til scanninger hver tredje måned resten af mit liv, siger hun.

Skulle det slutte ”før tid”, vil den 49-årige læge dog se tilbage på et godt liv.

– Prognoserne i dag er langt bedre end det, jeg kan læse i statistikkerne. Der er folk med helt op til ”25-års jubilæum” med den diagnose, jeg har, men skulle mit liv slutte før det, har jeg også haft et fantastisk liv, siger hun til SE og HØR.

Sponsoreret indhold