Risiko for salmonella: Tilbagekalder nu også Kinderæg i Danmark
Har du en sød tand, og har fyldt slikskuffen op med Kinder-produkter, så skal du nok lige læse med her.
Ferrero Scandinavia AB, der blandt andet sælger de populære Kinder-æg, tilbagekalder nu flere af deres produkter grundet risiko for salmonella.
Der er tale om fire produkter.
Kinder Surprise, Kinder Surprise Maxi, Kinder Schokobons og Kinder Mini Eggs.
Produkterne er blevet solgt i dagligvarebutikker landet over.
Årsagen til tilbagekaldensen er ifølge fødevarestyrelsens pressemeddelelse, at "der er en risiko for salmonella i produkterne som følge af et hygiejneproblem hos en specifik udenlandsk producent.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage, hvor det er købt, eller at kassere det.
Produkter der tilbagekaldes:
Hvilke produkter:
Kinder Surprise
Nettoindhold: 20g
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 26.06.2022-07.10.2022
Kinder Surprise
Nettoindhold: 20g x 3 pakker
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 26.06.2022-07.10.2022
Kinder Surprise Maxi
Nettoindhold: 100g
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 20.04.2022-21.08.2022
Kinder Schokobons
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 25.05.2022-19.08.2022
Kinder Mini Eggs
Bedst før-datoer: Alle produkter med bedst før-datoer før 21.08.2022
Risikoen for salmonella i Kinder-produkter er et problem i hele Europa.
Mandag fik 40 børn i Storbritannien konstateret salmonellaforgiftning, som man frygter stammer fra Kinderæg.
Der er indtil videre ingen meldinger om salmonellatilfælde fra Kinderæg i Danmark.