Nyheder18. juli 2017

Thomas og Renée køber milliondyrt byhus

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har spenderet over otte millioner på byhus i Aarhus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/renne.jpg
 Foto: All Over Press)
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig er kommet ned på jorden. I hvert fald viser et opslag i Tingbogen, at det århusianske kendis-par har købt et byhus på 204 kvadratmeter med en lille have i Smilets By. 52-årige Renée og jævnaldrende Thomas har betalt 8,2 mio. kr. for deres nye hjem, der erstatter en 330 kvadratmeter lejlighed på Strandvejen i Aarhus.
Parret solgte på få dage 3. sals-lejligheden for 13 mio. kr. Musikeren og modellen havde selv betalt 6.750.000 kr. for lejligheden og selv om der var ofret mange penge på istandsættelse, så tjente de en håndfuld millioner på salget – penge som nu er investeret i et byhus. Kendis-duoen har i forbindelse med købet lånt 2.531.000 kr. til 0,2 procent i rente. Lejligheden som Thomas og Renée netop har solgt lå i nærheden Skanseparken og Jægergårdsgade. Her havde parret både en altan lækker altan og en tagterasse. Her var der også flere værelser og et køkken-alrum, som af mægleren bag salget, Lokalt Liebhaveri, blev betegnet som "leverum". Skilt og så sammen igen Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen var sammen i 17 år frem til 2013, da de pludselig valgte at gå fra hinanden. De nåede dog ikke at være fra hinanden særligt længe, før de fandt sammen igen. Renée har tidligere fortalt til Politiken, at de i starten holdt det hemmeligt for deres børn, at de atter var sammen. - Vi holdt det hemmeligt, for vi vil ikke være sådan nogen latterlige nogen, der ikke kan finde ud af at være skilt. Og vi ville ikke sige det til vores børn, før vi var helt sikre. Der er jo ingen, der kan tage os alvorligt. Sådan nogen 14-årige, der slår op på facebook hver 14. dag. Som en af ungerne sagde, da de hørte, vi var sammen igen:

- Fuck. Så skal I altså også love, at det ikke sker igen. Det må I altså love.

Du kan se flere billeder af Thomas Helmig i galleriet herunder

Thomas Helmig fylder 50 år i dag: Se hans VILDE forvandling

Sponsoreret indhold