Nyheder13. oktober 2015

- Tænk hvis jeg havde siddet derhjemme alene

Skuespilleren Robert Hansen måtte som bekendt udgå af forestillingen ”Dirty Dancing” på grund af en alvorlig hjertefejl. Til Annette Heick fortæller Robert Hansen om sit sygdomsforløb.
https://imgix.seoghoer.dk/media/3835203d8da143ffadef0d13c3adee7c.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Tidligere i år fik Robert Hansen et ildebefindende under en forestilling med ”Dirty Dancing”. Det viste sig, at være så alvorligt, at han blev indlagt samme aften og gennemgik en hjerteoperation.

Årsagen viste sig at være en manglende hjerteklap. Normalt er alle folk født med tre hjerteklapper, men han manglede én. Det resulterede i en flænge i halskranspulsåren, som kunne have taget livet af ham.

- Nogle folk finder ud af den slags, hvor de kan planlægge en operation. Jeg fandt så ud af det under ”Dirty Dancing” med en fyldt sal. Det kunne være gået grueligt galt, hvis jeg havde siddet derhjemme alene, fortæller Robert Hansen til Annette Heick i ”Dirty Dancing TV”, som du kan se i bunden af artiklen.

Det skete alt sammen under en forestilling den 15. april i år, hvor Robert Hansen måtte udgå af forestillingen i pausen og sendt direkte på hospitalet.

Efter operationen fik han indsat en ny hjerteklap af metal. Utroligt nok kan man faktisk høre den klikke som en almindelig hjerteklap, som du kan opleve i klippet.

Det har ikke været nemt for Robert Hansen at vænne sig til den nye hjerteklap, og han har da heller ikke helt affundet sig med sin nye hjertesituation endnu.

Men heldigvis ser Robert Hansen, der i mellemtiden blev erstattet af Sigurd Le Dous i forestillingen, positivt på tingene og er klar på at vende tilbage i rollen som Neil Kellermann.

- Jeg er bare så glad for at kunne vende tilbage til ”Dirty Dancing” igen og få det afsluttet på en ordenligt måde, fortæller han i interviewet.

Han satser på at være fit for fight til at medvirke i forestillingen igen til næste sommer.

Se interviewet og hør Robert Hansens hjerteklap af metal klikke i klippet her:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold