Nyheder29. oktober 2015

"Suspekt rydder bordet til DMA"

Det er ganske vist, at rapgruppen Suspekt render med de store priser til det kommende Danish Music Awards. I hvert fald, hvis man skal tro Oddsene fra Danske Spil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/suspekt_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

Fredag den 7. november bliver den røde løber atter rullet ud til Danish Music Awards i Forum. Og især Albertslund-gutterne i Suspekt kan betræde den med hagen hævet og fremskudte håndtegn. Hvis de tror på odds.

I hele tre grupper har Suspekt nemlig gode chancer for at vinde, hvis man er tilhænger af Oddsene fra Danske spil.

Det drejer sig om kategorierne Årets Danske Gruppe, Årets Danske Hit og Årets Danske Livenavn.

- Efter et flot musikalsk år har vi Suspekt som favoritter til årets danske gruppe og årets danske livenavn. Dette skyldes ikke mindst udgivelsen af deres femte album ”V” og deres uforglemmelige optræden på dette års Roskilde Festival, siger oddssætter Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Hvis du for eksempel satser på, at Suspekt vinder som ”Årets Danske Gruppe” får du pengene 2,5 gange igen, da de står til Odds 2,5.

I de kategorier, hvor Suspekt ligger lunt i svinget til at vinde, ser de samlede Odds for de nominerede sådan her ud:

Årets Danske Gruppe:

Suspekt odds 2,50

Julias Moon odds 3,50

Lukas Graham odds 4,50

Ulige Numre odds 5,50

Folkeklubben odds 8,50

Årets Danske Hit:

Suspekt (feat. Lukas Graham) – ”Søndagsbarn” odds 1,65

Djämes Braun – ”Fugle” odds 4,00

Christopher (feat. Brandon Beal) – “CPH girls” odds 6,00

Kesi – “Søvnløs” odds 8,00

Cisilia – “Vi To Datid Nu” odds 18,00

Årets Danske Livenavn:

Suspekt odds 1,10

Lars H.U.G odds 10,00

MØ odds 10,00

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold