Nyheder27. april 2022

Studerende kan få økonomisk håndsrækning

Flere partier vil presse på for at hjælpe de studerende på videregående uddannelser med de høje priser, som krigen i Ukraine har skabt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox9727848.jpg
 Foto: Dennis Jacobsen/Colourbox

Både folkepensionister og pendlere er allerede blevet udset til at blive kompenseret for de stigende priser, som krigen i Ukraine har medført.

Onsdag begynder forhandlingerne om økonomisk hjælp til pressede borgere.

Her er der også mulighed for, at de studerende kan blive tilgodeset. I hvert fald, hvis det står til en række partier i begge blokke.

I rød blok ønsker man at udstede et engangsbeløb til alle studerende.

– Vi ønsker at give SU-modtagerne et engangsbeløb på 2.000 kroner for også at hjælpe dem, siger formand i partiet Pia Olsen Dyhr.

Hos Enhedslisten bakker man op om forslaget, men mener ikke nødvendigvis, at hjælpen bør stoppe ved de 2000 kroner.

Skal kunne tjene mere ved siden af SU'en

Hos Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ønsker man også at give de studerende en håndsrækning, men ikke i form af et engangsbeløb og ikke til folk, der ikke har et job.

Partierne ønsker i stedet, at det skal være muligt for studerende at tjene flere penge ved siden af SU’en, uden at det går ud over beskatningen af selvsamme.

Går man på en videregående uddannelse må man p.t. få 13.876 kroner i løn før skat om måneden, uden at det bliver modregnet i SU’en.

Hos regeringen har man endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt man mener, de studerende skal have ekstra økonomisk hjælp.

Sponsoreret indhold