Nyheder16. juli 2017

Stort interview: Helt tæt på ”Tour de France”-kommentatorerne

Sammen med Chris Anker Sørensen udgør Rasmus Staghøj og Brian Nygaard TV2’s nye Tour de France-trekløver. Da SE og HØR mødte de to sidstnævnte, steg kemien til tinderne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/00_177.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Rasmus er jo sportsjournalisternes svar på Ronaldo, siger Brian Nygaard og kaster straks sin barberede hjelm bagover og slår en latter lige op i sommerluften.

Og så er linjen ligesom lagt.

Et par dage før Tour de France begyndte, mødte SE og HØR TV2’s spritnye kommentatorspor i den tyske finansby, Düsseldorf.

Både 31-årige Rasmus Staghøj og 42-årige Brian Nygaard har glædet sig meget til dette års Tour.

– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har glædet mig så meget til noget. Tænk at være kommentator på Tour de France. Det er jo helt absurd! lyder det nærmest enstemmigt fra det nye hold.

Eller det vil sige to tredjedele af trioen, som er i boksen de første timer af etaperne.

Parret er dog meget opmærksomme på, ikke at kopiere de tidligere "Tour de France"-kommentatorer:

- Vi skal jo ikke forsøge at kopiere Ritter, Rolf og Leth eller lave os selv om. Vi skal gøre det på vores måde, og jeg synes allerede, kemien er god, siger 31-årige Rasmus Staghøj.

Og det kan man vist roligt sige, den er.

Således er jargonen og de interne drillerier allerede som i et omklædningsrum.

– Vi har også investeret i at bruge noget tid sammen. Jeg har blandt andet besøgt Brian i Italien, fortæller yngstemand Staghøj, hvorpå makkerens ansigt krøller sammen.

– Jaeh, men jeg synes da, at Rasmus kan være en meget okay type, siger spradebassen Nygaard.

https://imgix.seoghoer.dk/1_44.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

TV2's "Tour de France"-værter Rasmus Staghøj og Brian Nygaard (Foto: Dan Mariegaard).

De to humørbomber var da også klar på at besvare fem kække fra SE og HØR:

– Vin eller vand?

Rasmus Staghøj var hurtig til at sige vin, hvor Brian lagde ud med et mere beskedent svar til at starte med: – Altså, vi drikker mest vand under Touren. Men ellers: Vin!, lød det fra Brian. – Froome eller Fuglsang? Begge "Tour de France"-kommentatorer er meget enige om, at svaret er Jakob Fuglsang. Brian mener sågar, at det ville være useriøst ikke at stille krav til ham efter de seneste præstationer. – Bjergged eller supersprinter? – Hvad man selv er eller bedst kan lide? Nå, men det er bjergged begge dele, lyder det fra Rasmus Staghøj. – Bjergged. Men jeg er også ret god allround ..., siger Brian Nygaard. – Hjemme eller ude? For et år siden ville Rasmus Staghøj have sagt hjemme på grund af sin daværende kæreste: - Men nu siger jeg ude. Nu skal jeg bare ud i verden, og der skal ske noget!, lyder det fra 31-årige Staghøj. Brian Nygaard deler samme holdning. For ham er ude hjemme, og det sker tit, at han for hjemve efter Italien. – Magnum eller makaroni? Både Brian og Rasmus udbryder: - Magnum – hvis det er flasken!

Sammen med Chris Anker Sørensen danner de to humørbomber ny kommentatortrio de første par timer af TV2’s Toursendinger.

Læs mere om Rasmus Staghøj og Brian Nygaard i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold