Nyheder25. marts 2017

Stolt Sanne Salomonsen: Jeg kæmpede mig tilbage

I 2006 blev Sanne Salomonsen ramt af en blodprop i hjernen. Det fik dog ikke sangerinden til at give op.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/4600.jpg
 (Foto: All Over)

I dag står hele Danmarks rockmama igen på scenen og giver den fuld gas uden at mærke, at hun for 11 år siden blev ramt af en blodprop i hjernen, som gjorde hende lam i venstre side.

Sanne Salomonsen har haft et vanvittigt comeback, og det er noget at være stolt af.

– Jeg er stolt af mig selv over, at jeg fik kæmpet mig tilbage. Jeg ville ikke bare lægge mig ned, jeg ville videre, og jeg vandt, fortæller Sanne Salomonsen til SE og HØR.

Den 61-årige sympatiske sangerinde indså i en lettelse over at være i live, at hun måtte lære alting forfra. Og det lykkedes til fulde.

I dag mærker Sanne Salomonsen sjældent noget til blodproppen.

– Man kan slet ikke høre noget, når jeg synger. Nogle gange kan man se noget, når jeg bliver træt. Så kan jeg mærke det i mit ene knæ, fortæller Sanne Salomonsen og fortsætter:

– Men jeg er sgu ligeglad. Jeg var heldig. Jeg overlevede, jubler rockmamaen, der elsker at optræde, siger hun.

Snart er Sanne Salomonsen atter aktuel med en ny plade – og nogle af sangene handler netop om livets små mirakler.

Hun drager på turné den 31. marts, og hendes første koncert er i Kulturhuset Viften i Rødovre.

Læs hele historien om hele Sanne Salomonsens mirakel-comeback i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold