Nyheder13. september 2017

Sommerbaben 2017 blev Sandra Samantha: Kæmpede for det

Den 24-årige model fra Tønder har både knoklet i fitnesscentret og for at få vennerne til at stemme på sig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sommerbaben-sandra-samantha00.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Præmien skal investeres i en lækker kalender, så alle hendes fans kan have Sommerbaben 2017 hængende på væggen næste år.

24-årige Sandra Samantha er nemlig en populær pige, som nok af samme grund blev læsernes favorit i konkurrencen om at blive Sommerbaben 2017.

– Jeg har virkelig lavet et kæmpe lobbyarbejde for at få venner og venners venner til at stemme. Jeg udlovede tre kalendere til lodtrækning blandt dem, som stemte på mig, siger en grinende Sandra i kærestens lejlighed i København.

Oprindelig er den flotte pige fra Tønder, men både kæreste, arbejdet i skobutikken Aldo og job som eventpige trækker i retning af hovedstaden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sommerbaben-sandra-samantha3.jpg
 Foto: Covermodel.dk)
Det var dette billede, der gjorde hende til Sommerbaben 2017. (Foto: COVERMODEL.DK)

Større bryster

Sandra er tilknyttet det nystartede bureau charlotteschou.dk og har så travlt som eventpige og med salg af kalendere, at hun har en assistent til at sørge for fakturaer, skat og den slags. Men hun beholder toppen på.

– Selv om jeg egentlig er meget offensiv, vil jeg gerne være lidt diskret, forklarer Sommerbaben, som ellers inden længe skal have forstørret barmen for 3. gang – fra de nuværende 500 til 830 milliliter.

– Jeg kan bare godt lide store bryster. Og synes godt, jeg kan bære dem, som den person jeg er med mine mange tatoveringer, forklarer den 170 centimeter høje og bare 53 kilo lette model.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sommerbaben-sandra-samantha.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup)
Tønder-pigen er ret begejstret for tatoveringer. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Allerede nu træner Sandra gerne fitness fire-fem gange om ugen, og det har hun bestemt ikke tænkt sig at slække på, når brysterne bliver tungere.

Til gengæld går hun ikke meget op i sin kost.

– I dag har jeg fået chokopops og slik til morgenmad, griner baben og forklarer, at hun ellers er ret god til at lave mad.

– Jeg er god til at finde ind i nye opskrifter. Jeg laver ikke så meget mad, fordi jeg har lange arbejdsdage, men når jeg gør, er jeg også god til at smide noget i noget Tupperware og fryse det ned, så det er nemt næste gang, fortæller Sandra Samantha.

Med den eksklusive titel som Sommerbaben 2017 følger både champagne, blomster og en modelopgave for SE og HØR, hvor honoraret er 10.000 gode danske kroner.

Sponsoreret indhold