Nyheder7. august 2017

Sofie Linde skal igen være "X Factor"-vært

For tredje gang skal den dygtige TV-vært stå i spidsen for "X Factor"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_linde_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det bliver endnu en gang Sofie Linde, der skal stå i spidsen, når "X Factor" løber over de danske TV-skærme.

Det har DR afsløret her til formiddag.

- Det var ekstremt nervepirrende at sidde og vente på det opkald, hvor jeg ville få at vide, om jeg skulle med ombord igen. Derfor blev jeg meget glædeligt overrasket, da de ringede og fortalte mig den fantastiske nyhed. Man kan ikke tage det som en selvfølge at blive valgt til at være værtinde for X Factor år efter år. Jeg havde faktisk næsten afskrevet håbet om at få endnu en sæson, fortæller Sofie Linde til DR.dk. Det er dermed tredje gang, at Sofie Linde står i spidsen for det populære sangprogram. Sofie Linde danner til dagligt par med TV-værten Joakim Ingversen. De to blev forlovet tidligere på året. Da SE og HØR mødte parret ved årets Zulu Awards, fortalte Sofie, at frieriet havde været et rigtigt dejligt øjeblik, men af de også gerne ville holde det for sig selv. - Vi har faktisk valgt, fordi det er virkelig sådan et moment for mig og Sofie, så faktisk ikke at sige så meget om det. Vi vil gerne holde det for os selv, fortalte Joakim Ingversen. Men Sofie fortalte dog en lille smule alligevel. - Det er sådan et dagbogsøjeblik. Men han var rigtigt sød. Og det var helt perfekt, fortalte Sofie Linde til SE og HØR. Da Joakim i foråret var med i "Til middag hos", fortalte han også, hvordan ham og Sofie var blevet kærester. - Vi lærte jo hinanden at kende, fordi vi begge lavede børne-tv og var sindssygt gode venner. Hun var bare en af drengene, så var der bare gået tre, og så blev vi bare kærester fra den ene dag til den anden. Det er det bedste, der er sket for mig. Hun er mit et og alt, fortalte han til Irina Olsen, Camilla Rosenborg og Thomas Evers Poulsen, der var til middag hos Joakim. Du kan se flere billeder af Sofie Linde med sin forlovede Joakim Ingversen i galleriet herunder

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold