Nyheder4. september 2008

Søren Byder: Skal være borebisse

Skuespilleren skifter de skrå brædder ud med en boreplatform i Nordsøen
Søren Byder har valgt at lægge sin karriere som skuespiller på hylden
Søren Byder har valgt at lægge sin karriere som skuespiller på hylden
 Foto: Michael Medgyesi

Den 36-årige "Hotellet"-skuespiller har valgt at starte på en frisk ovenpå separationen fra kollegaen Anne Sofie Byder.

- Jeg glæder mig sindssygt til at begynde et nyt kapitel i mit liv, siger Søren Byder til Her & Nu.

Derfor har han opsagt sin tre-årige kontrakt med Århus Teater og skal i stedet være borebisse.

- Jeg er simpelthen nødt til at lave noget andet. Jeg skal bruge mine hænder og ikke mit hoved. Jeg har søgt ud som rigger på en boreplatform i Nordsøen. Her skal jeg arbejde 14 dage ude, og så er jeg hjemme i tre uger. Så jeg kommer til at se mine børn, når jeg er hjemme, det er klart, fortæller skuespilleren til ugebladet.

Søren og Anne Sofie var gift i fem år og har tre børn sammen, Sylvester på ni, Sulajma på fem og lille Buster på blot ét år.

- Det er Sørens valg og ikke mit. Vi er nu officielt separeret, men ellers har jeg ikke flere kommentarer, fortalte en tydeligt knust Anne Sofie om skilsmissen til SE og HØR for bare et par uger siden.

Sponsoreret indhold