Nyheder25. februar 2016

Skandinavisk tema: Det skal ”X Factor”-deltagerne synge

Fredag aften skal de otte tilbageværende ”X Factor”-deltagere igen på scenen for at imponere dommere og danskere. Og denne aften er temaet skandinavisk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_remee_og_deltagere.jpg
 (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR1)

Hvem kommer til at toppe, og hvem kommer til at floppe i ”X Factor”? Ja, fredag aften kommer vi dét spørgsmål lidt nærmere, når de otte tilbageværende ”X Factor”-deltagere igen går på scenen for at imponere dommerne og danskerne.

Og i andet liveshow er temaet skandinavisk, hvilket vi sige, at de otte håbefulde ”X Factor”-deltagere blandt andet skal synge Marie Key, Tim Christensen, Sanne Salomonsen og ABBA.

Hos de unge solister vil storcharmøren Alex forsøge at imponere med ”Some Die Young” – et nummer skrevet af den svenske sangerinde Laleh. 17-årige Reem håber, at hun kan blive sendt videre i talentkonkurrencen med sin version af danske Kwamie Livs ”Lost In The Girl”.

Mettes sidste deltager Mads Christian kommer til at synge Marie Keys kæmpehit ”Uopnåelig”, der første gang ramte danskernes ører i 2012.

Hos solisterne over 23 år vil Sarah Glerup sætte sit lid til, at hun med sin version af nummeret ”Vi to er smeltet sammen” af Stoffer & Maskinen kan gå videre. Andrew Murrey – alderspræsidenten i ”X Factor” – skal synge Tim Christensen-nummeret 'Get the F**k Out of My Mind'.

Hos Remees grupper vil Clifforth & Hein synge det sjælfulde nummer 'Hjem' af Sanne Salomonsen, mens fyrene i The Competition vil kaste sig over en vaskeægte klassiker, når de giver den gas til ABBA-hittet ”Mamma Mia”.

De to søstre i 'Embrace', der er favoritter til den endelige sejr hos bookmakerne skal synge nummeret 'Frit Land' af gruppen Ulige Numre.

I sidste uge røg Jacob ud som den første. Herunder kan du et galleri med alle deltagerne i årets ”X Factor”:

X Factor 2016 (deltagere til liveshows)

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_11.png

Sponsoreret indhold