Nyheder11. august 2017

Skal herlige Holly vinde 'Guldtuben'?

Uffe Holms skønne datter kæmper med om pris
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/holly.jpg
 Foto: Uffe Holm/Instagram

Standupkomikeren Uffe Holms treårige datter Holly har de sidste par år opnået en enorm popularitet på internettet.

Det sker, når farmand laver en af de små video-snaser med den blonde charmetrold, som han med jævne mellemrum drysser ud på sin Instagramprofil.

Videoerne er meget, meget populære og er ti gange bedre end lykkepiller og bliver vist op mod 400.000 gange og efterlader de fleste med et smil på læben og varme om hjertet.

Og hvis ikke han passer på, risikerer Uffe Holm at blive overhalet indenom af datteren rent popularitetsmæssigt.

Vi har hørt om Hollys potentielle sommerkærester, hendes kærlighed til Gulddreng, hendes legehus og det lader ikke til, at folk bliver mætte af den ligefremme krudtugle.

Hollys popularitet er heller ikke gået upåagtet hen hos arrangørerne af 'Guldtuben'.

Det er en prisuddeling hvor skabere af videoindhold hyldes og vinder priser i en række kategorier.

Og Holly og farmand Uffe Holm er nomineret i kategorien 'Årets bedste på Instagram'.

Og det forstår vi godt her på SE og HØR, hvor vi og vores læsere stærkt begejstrede for den unge dame.

Holly/Uffe Holm er blandt andre oppe imod etablerede navne som Fie Laursen og Rasmus Brohave.

Og du kan være med til at afgøre, om det skal være Holly, Fie eller Rasmus Brohave, der skal på scenen og hente prisen, når vinderne af 'Guldtuben' offentliggøres og fejres ved et stort shov i Københavns nye koncertsted, Royal Arena, lørdag den 9. september.

Du kan stemme her.

Uffe Holm er lettere overrasket over , HVOR populær Holly er blevet.

- Det er stukket helt af ... Jeg kan ikke forklare, hvad der er sket. Det begyndte med, at jeg lagde et billede op, og så eksploderede det, sagde Uffe Holm tidligere i sommer til SE og HØR om sin treårige datters succes.

På trods af sin unge alder giver hovedpersonen altid tilladelse til, at de sjove og søde videoer bliver delt. – Jeg spørger altid Holly, om jeg må lægge noget op. Der er også nogle gange, at hun siger, jeg ikke skal filme hende, og så lader jeg være, siger farmand Uffe. Uffe Holm er også far til sønnen Texas på ni år, men han vil ikke filmes. Herunder har vi samlet et lille udvalg af Holly-videoer for at give dig en god begyndelse på weekenden.

Sponsoreret indhold