Nyheder6. juni 2017

Sikkerhedschef til koncert: Forældre forstod ikke reglerne

Ifølge sikkerhedschef Nicolai Hommelhoff var det forældrene, der opførte sig dårligt til mandagens koncert og ikke de unge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.78523266.jpg
 Foto: All Over

Det var en tætpakket omgang, da 40.000 unge som ældre samledes på Jysk Væddeløbsbane i Aarhus mandag aften for at se deres store idol.

Justin Bieber besøgte således byen, men det var ikke alle koncertgæsterne, der var gode til at følge retningslinjerne.

Det var de unges forældre, der havde den dårligste tålmodighed.

- Der er nogle forældre, der ikke forstår spillereglerne. Der er lavet et køsystem, hvor alle fik et nummer, og når forældrene har sværest ved at overholde det, så synes jeg, at det er tankevækkende. Det er der, hvor man som koncertarrangør spørger sig selv, om man gider gøre indsatsen, når forældrene ikke retter sig efter det, fortæller Nicolai Hommelhoff til eb.dk.

Men det var langt fra alle forældre, der var enige i den udtalelse.

- Inde ved koncerten stod folk så tæt, at det var helt vanvittigt, og når man kontaktede jer for at spørge om i evt. kunne give information ud, om at folk skulle tage et eller to skridt tilbage for at give en lille smugle luft, så fik man bare et svar om, at det var eget ansvar at få mad og drikke? Og at det er normalt at man stod tæt til koncerter? Ja tæt, men sgu ikke så tæt så der var ingen hjælp at hente. Virkelig dårlig stil, skriver Sabina Birgitte Nielsen i et Facebookopslag omkring koncerten.

Men ifølge sikkerhedschef Nicolai hommelhoff skulle forældrene ikke hele tiden sætte deres afkom i første række i forhold til at stå tæt på scenen.

- Det er tankevækkende, at til sådan en ungdomskoncert, hvor vi gør så meget for sikkerheden, så er det forældrene, der bringer sikkerheden i fare. Jeg synes, det er helt forrykt, siger Nicolai Hommelhoff til avisen.

Du kan se flere billeder af en koncert fra Seattle med Justin Bieber lige her.

Justin Bieber - fræk koncert i Seattle i marts 2016

Sponsoreret indhold