Nyheder4. maj 2016

Shaka Loveless tog kokain: Kunne ikke styre det

Den 32-årige sanger Shaka Loveless erkender, at han har været stofmisbruger. Og at han stadig kæmper med det.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shaka_loveless_med_hat.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Berømmelse og opmærksomhed blev for meget af det gode for sangeren og rapperen Shaka Loveless, som blev Danmarkskendt med sangen "Tomgang". Han begyndte at tage kokain og udviklede et misbrug.

- Jeg har haft nogle rigtig lave punkter i forhold til stoffer. Det er en fucked up ting at tage coke, som jeg gjorde. Hvis folk kan styre det, er det fint nok for mig - det kunne jeg bare ikke, siger sangeren til ALT for damerne.

Samvittighedskvaler

Det var skammen og den dårlige samvittighed over afhængigheden, der var værst. Det afholdt nemlig stjernen fra at se sine nærmeste i øjnene, og det gjorde, at han begyndte at isolere sig.

Selv mener han, at samvittighedskvalerne var sundere, end da han blev ligeglad med, hvad folk mente om hans misbrug. Han blev dog aldrig ligeglad med, hvad hans mor tænkte om stofferne.

En klippe af kærlighed
Sangeren var nemlig opmærksom på, at misbruget gjorde hans mor yderst bekymret, og det var en følelse, han ikke kunne leve med. Derfor tog han den hårde kamp mod stofferne op.

- Jeg fornemmede, at hun var ked af det på grund af mit misbrug, at hun var voldsomt bekymret, og at det gjorde ondt på hende. Og det gjorde ondt på mig, siger Loveless i interviewet, hvor han afslutter med at sige, at han af og til falder i, men at det er kærligheden til familien, kæresten og vennerne, der hjælper ham med at kæmpe med misbruget og afhængigheden.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_53.png

Sponsoreret indhold