Nyheder8. februar 2016

Se traileren til stjernespækket dansk gyserfilm

Noget så sjældent som en dansk gyserfilm med store stjerner er snart klar til at hjemsøge biograferne

Gyserfilm er en meget lille genre i den ellers store danske filmindustri. Derfor er gyserfilmen ”Sorgenfri” ret opsigtsvækkende. Gyserfilmen, der har store navne som Mille Dinesen, Troels Lyby og Michael Birkkjær på rollelisten, får biografpremiere 31. marts.

Se traileren øverst i artiklen.

I ”Sorgenfri” breder der sig en mystisk virus. Myndighederne forsøger at finde ud af, hvad der foregår. Langsomt går det op for indbyggerne i den lille by, at konsekvenserne af det underlige udbrud er meget alvorlige.

Vi får også et gensyn med Benjamin Engell, der spillede med i julekalenderen ”Pagten” fra 2009 og Marie Boda fra ”Juleønsket” i 2015.

Har du ikke fået nok af gysere, kan du se flere trailere herunder:

Sponsoreret indhold