Nyheder30. juni 2016

Danske Mads vejede 160 kilo: Se hans vilde vægttab

Stoffer og kriminalitet var en stor del af Mads Albertsens liv, da han besluttede sig for smide de overflødige kilo og vende sit liv 180 grader

Mads Albertsens vilde vægttab

For syv år siden valgte 29-årige Mads Albertsen fra Skive, at der skulle ske noget med hans liv. På det tidspunkt vejede han 160 kilo, tog stoffer og var blandet ind i kriminalitet.

Det har en 180 graders vending nu ændret, og Mads er i dag helt færdig med både stoffer og kriminalitet, og så har han smidt imponerende 80 kilo.

Da SE og HØR fanger ham på telefonen, er det da også en stolt Mads, vi får i røret.

Men hvorfor startede han på denne livsstilsændring?

- Det var det med at være forpustet hele tiden, og så havde jeg en alder, hvor jeg tænkte, at det var ved at være tid til at stifte familie, fortæller Mads til SE og HØR.

- Folk troede jo, at jeg var doven, og at jeg ikke gad noget selv, men jeg havde bare ikke energien. I dag er familien nok ved at være lidt trætte af at høre om al min træning, griner Mads.

Hård ungdom

Mads’ liv har ikke altid været lige nemt.

- Jeg voksede op i et belastet hjem, og blev fjernet fra hjemmet, fortæller Mads.

Da han var 12 år gammel begyndte han for første gang at tage stoffer.

- Jeg mødte jo nogle forkerte typer på institutionen, fortæller Mads.

Stofferne fuldte Mads de næste mange år af hans liv, og med stofferne kom kriminaliteten.

Det var først da han mødte den kvinde, der senere skulle blive mor til hans søn Lukas, at Mads tog beslutningen om at lægge sit liv om.

Beslutningen betød dog, at flere af de venner, som Mads’ havde fået i løbet af årene, faldt fra.

Sønnen er motivation

For to år siden fik Mads sønnen Lukas sammen med sin daværende kæreste. Og Lukas betyder alt for Mads.

- Lukas er en kæmpe motivation for mig, lige nu forstår han ikke så meget af det, men jeg håber, at når han starter i skole, at så er det lidt sejt, at han er ham med faren med de store muskler.

Se alle billederne af Mads i galleriet

Sponsoreret indhold