Nyheder28. juni 2016

Se Bødskovs tegning af overfaldsmands tatovering

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde manden, der overfaldt tidligere justitsminister, Morten Bødskov
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten-boedskov.jpg
 Foto:All Over Press)
Københavns Politi intensiverer nu jagten på den mand, der for 14 dage siden overfaldt tidligere justitsminister Morten Bødskov.
Overfaldet skete ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i forbindelse med EM i fodbold.
Overfaldsmanden forvissede sig inden om Morten Bødskovs identitet og tidligere position som justitsminister. Derpå slog han Morten Bødskov med knytnæve i tindingen og løb fra stedet. Morten Bødskov tog efter overfaldet på skadestuen og kom gennem natten på en håndfuld panodiler.
Men den tidligere justitsminister havde en dundrende hovedpine dagen efter overfaldet, som blev fordømt over en bred kam af politiske kolleger fra alle sider af Folketinget. Gerningsmanden sagde i forbindelse overfaldet på Bødskov: "Det her er fra Mouril" eller "det her er fra Mourine".
Overfaldsmanden er endnu på fri fod, og nu søger politiet at finde ham på baggrund af den tatovering, manden har på den ene arm. Morten Bødskov har lavet tegningen nedenfor, der forestiller det tatoverede kors, der pryder overfaldsmandens venstre underarm.
https://imgix.seoghoer.dk/kors.jpg

(Foto: Politifoto)

Gerningsmanden beskrives i øvrigt som: Mand, dansk, hvid hud, 20-30 år, 180 – 190 cm høj. Spinkel af bygning med et smalt ansigt. Havde kort lyst hår og havde et kors tatoveret på venstre underarm. Han var iført mørkeblå hættetrøje og jeans. Gerningsmanden hedder muligvis Kasper/Casper. Har man oplysninger i sagen kan man kontakte nærmeste politi på 114.

Sponsoreret indhold