Nyheder1. marts 2017

Forelsket Lotte Friis: Scorer 9 år yngre fyr

Den 29-årige bassindronning har efter flere år som singlesild endelig fundet kærligheden – i den ni år yngre fodboldgut Christoffer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/001.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Foråret banker på døren, og isen smelter på åer og søer, men det er ikke kun derfor, Lotte Friis lige nu har det som en fisk i vandet.

Den 29-årige svømmedronnings hjerte slår således ekstra hurtigt – selv på land. Årsagen er den unge charmetrold Christoffer Schnack Ringø. Det kan SE og HØR nu afsløre.

– Ja, det er rigtigt nok. Vi er sammen, siger Lotte med et forlegent grin, da vi ringer for at ønske tillykke med den nye kærlighed.

– Tak, og det er dejligt, lyder det fra havfruen, som i klorbaljen har hentet oceaner af medaljer hjem til Danmark.

Se billeder af Lotte Friis' nyeste fangst nederst i artiklen.

Helt så forgyldt er den nye kæreste ikke, selv om han har forsøgt sig rundtom på de nordsjællandske fodboldbaner.

Men Christoffer Schnack har heller ikke helt så mange år på sportsbagen.

Den mørkhårede adonis er blot 20 år og blev i sommer student fra Espergærde Gymnasium.

Hans Instagram-profil røber desuden, at han er et smilende familiemenneske med smag for lige dele øl, vin og at trimme sin overkrop.

Og nu altså også Lotte Friis.

Se billederne af den svømmedronningens kæreste herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/000.jpg
 instagram

Amor har rettet pilen og ramt Lotte Friis, der efter en del år som single bekræfter, at hun nu danner par med unge Christoffer. (Foto: Instagram: Christoffer Schnack)

https://imgix.seoghoer.dk/0000.jpg
 instagram
Alder er kun et tal – og de ni års forskel skiller ikke Lotte og Christoffer Schnack Ringø ad. (Foto: Instagram: Christoffer Schnack)

Se flere billeder af det smaskforelskede par i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold