Nyheder19. maj 2017

Sarah Grünewalds søn skal opereres

“Vild med dans”-værtindens søn skal under kniven for anden gang. Lille Luis skal opereres i ganen, fortæller Sarah Grünewald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1sarah.jpg
 (Foto: All Over Press)

I marts sidste år fik Sarah Grünewald, 33, og kæresten Rasmus en lille søn.

Forældreparret og den lille guldklump fik dog en lidt anderledes start på livet, for den lille søn Luis var født med en dobbelt symmetrisk læbespalte og en ganespalte.

I august blev han opereret for sin læbe-gane-spalte, og nu skal han så igen under kniven.

Det fortæller ”Vild med dans”-værtinden til Ekstra Bladet:

- Min søn skal opereres i ganen. Det er anden og sidste operation i hans unge år. Sommeren er sat af til at kunne hygge om ham og være der for ham før, under og efter han skal opereres, fortæller Sarah Grünewald til Ekstra Bladet.

Forældreparret opdagede misdannelsen, da de var til den såkaldte 20 ugers scanning, og nyheden satte tankerne i gang hos Sarah Grünewald.

Det fortalte hun sidste efterår, da hun gæstede ”Go’ Morgen Danmark”:

Vi ville jo bare gerne have et barn, der var fint og perfekt, fortalte Sarah Grünewald, inden hun tilføjede, at nyheden om misdannelsen satte tankerne i gang hos den vordende mor:

- Hvorfor skal det ramme os? Og jeg tænkte, er det min straf, at det går ud over min søn? Er det nu, jeg skal have én på hatten, fordi jeg i min fortid har været på kant med loven og ikke har været så god ved mig selv, fortalte Sarah Grünewald i interviewet med ”Go’ Morgen Danmark”.

Da lille Luis kom til verden, valgte Sarah Grünewald, at hun ikke ville have ham op på sin mave lige efter fødslen. Og det var der en særlig grund til, fortalte ”Vild med dans”-værtinden, da hun i efteråret gæstede ”Go’ morgen Danmark”:

- Det er noget, jeg aldrig får igen, men jeg var skide bange for, hvordan han ville se ud. Det var en dum beslutning, og der gik også et par dage, før jeg fik en moderfølelse.

Kærligheden til lille Luis er dog ikke til at tage fejl af.

Sarah Grünewald lægger ofte billeder på Instagram af sin lille guldklump. Du kan se et par af de skønne fotos herunder:

Du kan se flere billeder af Sarah Grünewald i galleriet herunder:

Super sexede Sarah Grünewald

Sponsoreret indhold