Nyheder24. september 2017

Sarah Grünewald: træt af min næse

Den veldrejede "Vild med dans"-værtinde Sarah Grünewald ville gerne file lidt af sin snude
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sarah-gruenewald4_0.jpg
 (Foto: All Over)

Det er måske ikke lige Sarah Grünewalds næse, der springer i øjenene hos "Vild med dans"-seerne.

Men ikke desto mindre er det tuden, som TV-værtinden selv har et problem med.

– Min næse er så også min mors. Hun bærer den bedre, end jeg gør, lad mig bare sige det sådan. Jeg har altid drømt om at få den filet lidt ned, så jeg slipper for bulen midt på næseknoglen, siger TV-værten til magasinet Beauty.

33-årige Sarah Grünewald har i flere år været eftertragtet som model, så danseværten må siges at stå alene med sin næsekritik.

Det er dog ikke bare næsen, der trykker.

Også alderen presser sig på, fortæller dansebaben til magasinet:

– Jeg kan sagtens se, at jeg ikke længere ligner en på 20. Jeg var så smuk, da jeg var 20. Men jeg var et rod indeni. Og det er jo det gode ved at blive ældre – at jeg bliver klogere, at jeg tør samle mine løse ender og finde ud af, hvorfor jeg er, som jeg er.

"Vild med dans"-værtindens mand, 43-årige Rasmus Beckhaus, behøver ikke spekulere på, om hans altid smilende kone lægger sig ud, for Grünewald træner to-tre gange om ugen.

– Jeg kan godt lide at passe på mit udseende og gøre noget ud af mig selv – allermest for min egen og min dejlige mands skyld, fastslår hun.

Læs mere om "Vild med dans" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold