Nyheder31. juli 2015

Sanger anklager vagt for seksuel krænkelse

Sangeren Morrissey føler sig seksuelt forulempet af en lufthavnsvagt og har nu indgivet en klage over episoden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morrissey_aop.jpg
 All Over Press

Britiske Morrissey, der lyder det borgerlige navn Steven Patrick Morrissey, føler sig så seksuelt krænket efter en tur igennem San Franciscos internationale lufthavn, at han nu har indgivet en klage. Det skriver BBC.

Den 56-årige sanger skulle med et fly til London, og episoden udspillede sig, da han skulle igennem sikkerhedstjekket.

- Jeg gik igennem den sædvanlige sikkerhedsprocedure, inklusiv scanneren, og alt var godt. Ingen "bib" og heller ikke noget usædvanligt, skriver Morrissey på sin hjemmeside.

- Før jeg kunne samle mine ting sammen fra de sædvanlige bakker, blev jeg kontaktet af en sikkerhedsvagt fra lufthavnen, som stoppede mig, krøb sammen foran mig og befamlede min penis og testikler, skriver sangeren om episoden.

[node:aller-related-content]

Han fortæller, at han var i selskab med to ansatte fra flyselskabet British Airways, da episoden skete, og de forsikrede ham i, at han kunne klage over det.

Sangeren har nu indgivet en klage om seksuel krænkelse, men talspersoner fra lufthavnen siger, at den normale procedure blev fulgt.

- Efter gennemsyn af tv-optagelserne har vi besluttet, at den pågældende sikkerhedsvagt fulgte standardproceduren i tjekket af denne person, udtaler en talsmand fra administrationen for lufthavnens sikkerhed.

Sponsoreret indhold