Nyheder26. marts 2017

Så meget tjener Eriksen og Schmeichel

Der er godt med penge på kistebunden hos landsholdets profiler.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.1.19329962.jpg
 Foto: All Over

Der er masser af personlig succes på fodboldbanerne for 30-årige Kasper Schmeichel og 25-årige Christian Eriksen, der begge er store profiler i deres klubber Leicester og Tottenham i den engelske Premier League.

Det er selvfølgelig dejligt at være elsket af klubbernes supportere, og ikke mindst levere varen, når man løber rundt på grønsværen, men det er også en rigtig god forretning, for de to danskere, der i aften skal prøve at slå Rumænien på udebane med resten af det danske landshold.

Den engelske Premier Leagues klubber har ry for at have høje lønninger, og det må man sige, at både Kasper Schmeichel og Christian Eriksen nyder godt af. De fleste vil i hvert fald nok gerne bytte løn med de to stjerner.

Christian Eriksen har længe været eftertragtet af de store klubber rundt om i Europa, men i efteråret valgte danskeren alligevel at forlænge sin aftale med London-klubben, så de har papir på hinanden frem til 2020. Og det skulle ifølge flere engelske medier have gjort, at han har fået fordoblet sin løn, så han nu tjener omkring 670.000 kroner - pr uge! Det giver en årsløn på knap 35 millioner kroner - og dertil kommer sponsoraftaler.

Kasper Schmeichel har også været genstand for meget opmærksomhed fra andre klubber, men med en ny kontrakt hos Leicester, som han blev engelsk mester med i sidste sæson, sikrede han sig ifølge flere engelske medier en ugeløn på 70.000 pund - lige omkring 600.000 kroner om ugen, så han tjener lidt mindre på at vogte målet, end hans danske kollega i Tottenham gør på at score mål. Men det giver Schmeichel en årsløn på omkring 31 millioner kroner - og dertil kommer der også indtægter fra sponsoraftaler.

Begge spillere skal være klar, når det kl. 20.45 gælder VM-kvalifikationskampen mod Rumænien, så de kan være med til forhåbentlig at hente en sejr til Danmark.

Se desuden billederne fra Dansk Fodbold Award 2017 liger her:

Rød løber "Dansk Fodbold Award 2017"

Sponsoreret indhold