Nyheder21. oktober 2016

Så mange danskere ser "Skam"

Flere og flere danskere tager den norske serie "Skam" til sig. Seertallet i Norge og dog faldende.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skam1.jpg
 Foto: NRK

Har du boet under en sten de sidste måneder, ved du måske ikke hvad "Skam" er. Det er en af de mest populære norske serier i nyere tid, og især mange danskere mener, at vores norske naboer har ramt hovedet på sømmet med "Skam". Over en fjerdedel af seertallet er nemlig danske seere, skriver norske VG.

Det er nemlig danskere, der ser mest af "Skam", hvis man ikke tæller nordmændene med. I det første afsnit af seriens tredje sæson tegnede danskerne sig for 28 procent af seertallene. De 63 procent procent var nordmænd, og det er således skallede 9 procent, der er set af andre nationaliteter.

Antallet af nordmænd, der ser "Skam" er faktisk faldet, men fordi at flere danskere ser serien, er seertallet samlet set ikke faldet. Og det glæder naturligvis NRK, der står bag serien.

- Vi er lige glade for alle brugere - lige og skæve, norske og danske, fra landet eller byen. At "Skam"-bølgen har slået så hårdt indover Danmark her til efteråret er jo en kæmpe kompliment til hele serien, siger Håkon Moslet, der er TV-redaktør på NRK P3.

For det er nemlig i slutningen af juli, at Danmark fik øjnene op for, hvad der foregik på Hartvig Nissen Gymnasium, og siden da er flere og flere danskere hoppet med på bølgen.

Der er lige så mange seere til programmet i starten af tredje sæson, som der var i slutningen af anden.

Forklaringen skal, i følge Håkon Moslet, findes i, at temaet i anden sæson (forholdet mellem Noora og William) nåede mere bredt ud. I tredje sæson er det Isak, der er i fokus, og i særdeleshed hans kamp med at forholde sig til, at han nok er homoseksuel.

Den første episode af "Skam"-serien blev sendt starten af september 2015, og det var et år om at nå en million seere. Første afsnit af tredje sæson var halvanden uge om at nå 450.000 seere, så det bevidner om, at serien har fået meget mere opmærksomhed nu, end da den startede sidste år.

De nye afsnit af "Skam" vises på NRK fredag aften, hvorefter man kan se dem på NRK's hjemmeside. Kan man ikke vente, lægges der klip ud fra afsnittet i løbet af ugen, som man kan se på "Skam"s egen hjemmeside.

Sponsoreret indhold