Nyheder30. maj 2017

Royalt partnerbytte

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har haft to hyggelige dage i selskab med det svenske kronprinspar. Se de skønne billeder nederst i artiklen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3.04082207_-_kopi.jpg
 Foto: All Over

I går og i dag har kronprinsesse Mary og kronprins Frederik været i Sverige for at stryrke handelssamarbejdet mellem Danmark og Sverige. Og det var ikke kun hårdt slid, for de to kronprinsepar er nemlig gode venner og lignede nogle, der virkelig hyggede sig i hinandens selskab.

Frederik og Victoria har altid haft et tæt bånd, og det ser ud til at det er blevet givet videre til deres ægtefæller. Således var dagene også delt op, så Mary og prins Daniel tog på opgaver sammen, mens Frederik og Victoria tog sig af andre opgaver.

Senere var det den danske kronprins og prins Daniel, der tog på tur sammen, mens Mary og Victoria besøgte Ole Lynggaards butik i Sverige.

Om aftenen samledes de alle til en stor middag, hvorefter Frederik og Mary overnattede på Kongeskibet.

Tirsdag kom der igen gang i det royale partnerbytte. Da Mary og Daniel besøgte Karolinska Universitetssjukhuset, mens Frederik og Victoria besøgte Stockholms Vand- og Affaldshåndtering. Derefter besøgte begge par den danske ambassade i Sverige, inden Mary og Victoria mødtes om deres fælles interesse for mode.

I galleriet kan du se billeder fra kronprinsseparrets to-dages-besøg i Sverige, og det levner vist ingen tvivl om, at de hyggede sig i stor stil.

Mary og Frederik i Stockholm

Sponsoreret indhold