Nyheder14. juni 2016

Rosalinde Mynster er nyforelsket

”Badehotellet”s store stjerne Rosalinde Mynster er ramt af amors pil.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-93987.jpg
Danskernes darling Rosalinde Mynster har fundet sin helt egen nye darling. Således er skuespilleren bag ”Badehotellet”s Fie forelsket på ny.
– Ja, jeg har fået en kæreste. Han er dejlig, men det er for tidligt at snakke for meget om ham. Jeg vil gerne holde ham hemmelig lidt endnu, fortæller Rosalinde til Billed-Bladet.
https://imgix.seoghoer.dk/pix_11.jpg
Skuespilleren har charmeret hele landet med sin rolle som Fie i ”Badehotellet”. Snart kommer fjerde sæson på TV2. (Foto: Mike Kollöffel/TV2) Den 25-årige TV-stjerne var tidligere kæreste med den noget ældre filminstruktør Nikolaj Arcel. De to gik fra hinanden i august sidste år efter at have dannet par siden 2010. Men nu er den smukke skuespiller altså atter varm om hjertet. Hun og hendes nye kæreste har netop været på en ferie sammen i Japan inden optagelserne til fjerde sæson af TV2-serien. – Det var rigtig dejligt at lade op igen, inden jeg skal i gang med de nye optagelser af ”Badehotellet”, siger Rosalinde.

Sponsoreret indhold