Nyheder15. april 2015

Robert Hansen opereret i nat: Så galt kunne det være gået

Skuespilleren opereret for flænge i hovedpulsåren
Af af
Skuespilleren opereret for flænge i hovedpulsåren
Skuespilleren opereret for flænge i hovedpulsåren
 Foto: Mikael Rieck




Tirsdag aften måtte Robert Hansen forlade 'Dirty Dancing'-forestillingen i Tivolis Koncertsal efter et ildebefindende. Nu viser det sig, at det stod langt værre til med den populære skuespiller.

I nat har Robert Hansen således gennemgået en stor og omfattende operation for en flænge i hovedpulsåren, lyder det i en officiel udmelding:

- Robert Hansen blev i går aftes indlagt på Rigshospitalet med en flænge i hovedpulsåren og har i nat undergået en stor og omfattende operation. Robert er oppe nu og har det efter omstændighederne godt; han vil imidlertid forblive indlagt på Rigshospitalet til observation indtil videre, står der i den officielle udmelding.

En flænge i hovedpulsåren er en alvorlig tilstand, som hvert år rammer omkring 300-500 danskere, og da ens risiko for at dø stiger med én til to procent i timen, er en hurtig behandling derfor livsvigtig.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen alvorligt syg: Opereret i nat

Den typiske behandling er en omfattende operation, hvor flængen repareres og syes sammen, og det er netop sådan en operation, som Robert Hansen har gennemgået i nat.

- Robert er oppe nu og har det efter omstændighederne godt; han vil imidlertid forblive indlagt på Rigshospitalet til observation indtil videre, står der i den officielle udmelding, hvor Robert Hansen også kommer med en kort kommentar oven på den alvorlige forskrækkelse:

- "Det var en ordentlig omgang", siger en træt, men smilende Robert Hansen, "men det går den rigtige vej og jeg glæder mig til at komme tilbage til holdet og vores dejlige publikum".

Statistikker viser, at 25 procent af dem med en ubehandlet rift i hovedpulsåren dør inden for det første døgn. Halvdelen dør inden for den første uge.

Indtil Robert Hansen er på benene igen, vil Jeff Schjerlund overtage rollen som Neil Kellermand i Dirty Dancing.

Sponsoreret indhold