Nyheder15. januar 2015

Robert Hansen forladt af kæresten

Efter fem års forhold er det nu slut
Af af
Robert Hansen er blevet forladt
Robert Hansen er blevet forladt
 Foto: Thomas Laursen



Fem år. Så lang tid nåede Robert Hansen at være kæreste med den 24-årige advokatsekretær Pernille Fredskild Thøgersen. Men nu er forholdet altså slut.

Det bekræfter Pernille over for SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Robert Hansens vanvittige jackpot

Hun har nemlig pakket sine ting og er flyttet ud af parrets fælles lejlighed på Vesterbro, og hun har taget deres toårige søn Herman med sig.

- Det passer, at jeg er flyttet, og at jeg har taget Herman med mig, fortæller Pernille til SE og HØR, da vi fanger hende på telefonen.

Lille Herman skal altså nu til at vokse op som skilsmissebarn, ligesom rigtig mange andre børn allerede gør det i dagens Danmark. Men selv om parret er flyttet fra hinanden, bliver der stadig taget hensyn til sønnen.

- Vi har det godt alle sammen, og vi får det til at fungere, siger Pernille, som altså nu bor alene
med sønnen Herman.

Hvad bruddet skyldes, vil Pernille Fredskild Thøgersen dog ikke fortælle.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen: -Jeg er blevet far
- Det er en privat sag, siger hun.

Roberts eneste ene
Efter at Pernille er flyttet, sidder Robert Hansen nu alene tilbage i den 177 kvadratmeter store lejlighed i hjertet af København.

Men da forholdet stadig fungerede for eksparret, var den 35-årige skuespiller ikke bleg for at sætte ord på sine følelser for den 11 år yngre Pernille.

Da SE og HØR i 2012 spurgte ind til, hvem hans eneste ene var, kom svaret nemlig prompte fra filmcharmøren.

- Det er Pernille, sagde han dengang.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen: Elendig med en hammer

Om Pernille stadig er hans eneste ene, vil han dog ikke svare på, for da SE og HØR spørger ind til, hvorfor forholdet er forbi, svarer Robert kortfattet:

- Det har jeg ingen kommentarer til.

Her kan du se Robert Hansen flyve som en drage


Sponsoreret indhold