Nyheder17. marts 2009

Rhodos: Ferie med fuld pension

Der er både fordele og ulemper ved ”all inklusive”-ideen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/rejser/rhodos2-11-09-jpg.jpg

Et af de rejsemål, som mange vælger, når de vil væk fra regn og kulde i Danmark, er den græske ø Rhodos, hvor temperaturen ligger på omkring de 25 grader i forårs- og efterårsmånederne, og det er faktisk kun fra slutningen af oktober til udgangen af marts, charterselskaberne ikke sender turister derned.

En mere og mere benyttet form for rejse er den, hvor alt er inkluderet. Specielt børnefamilier, som opholder sig meget på hotellerne, har glæde af gratis-princippet, men også de gæster, som blot går efter sol, varme, masser af mad og ikke mindst en hel del at drikke, kan faktisk spare penge.

Men er man til mere end det, og vil man gerne opleve de små græske restauranter, hyggelige strandbarer og livet i den gamle
Rhodos by - ja, så må man til lommerne, for det er kun på hotellet, at alt inklusive-ordningen gælder.

Og hvis man f.eks. er alene af sted, kan det nemt blive for kedeligt blot at opholde sig på samme hotel under hele ferien.

Varieret mad
Servicen på hotellerne på Rhodos har generelt en høj standard, og der bydes på imponerende og velsmagende morgen-, frokost og aftenbuffeter, hvor der er rig mulighed for at variere måltiderne fra dag til dag.

Vælger man at søge lidt væk fra hotellet for enten at deltage i en af de arrangerede ture eller selv tage på udflugt for at opleve
andre mennesker og andre restauranter, kan man nemt komme op på at bruge ca. 1500 kr. i lommepenge - på taxaer, restaurantbesøg og udfl ugter - bare på en enkelt uge, og det er så her, all inclusive-princippet kan have sin svaghed.

Men Rhodos er en smuk ø, og det vil være synd og skam, hvis man ikke under sig den oplevelse at udforske naturen og opleve de mere lokale spisesteder og forretninger, der findes her.

Sponsoreret indhold