Nyheder18. august 2017

Rasmus Nøhr om slagsmål med Gus Hansen: Meget hårdt

Musikeren Rasmus Nøhr fortæller om konsekvenserne af striden med sin tidligere ven, pokerspilleren Gus Hansen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus-noehr18082017.jpg
 Foto: All Over Press
Tidligere på året kom det frem, at de tidligere venner, musikeren Rasmus Nøhr og pokerspilleren Gus Hansen, er blevet dødeligt uvenner. Det handler om penge. De to var ved siden af det private venskab økonomiske partnere i minifestivalen "Danmark dejligst", som Rasmus Nøhr har arrangeret siden 2012. I 2015 lukker han sin gode ven Gus Hansen ind i butikken, og de to starter et samarbejde. De skulle hver især smide 250.000 i forretningen, men til at starte med var det kun Rasmus, der gjorde det. Men festivalen blev noget dyrere end de to havde regnet med, så da Gus Hansen overfører sine 250.000, låner han yderligere 1,7 millioner til forretningen. Trods million-indsprøjtningen går det galt med de to forretningspartnere og de beslutter at gå hver til sit. - Der har været mange gnidninger mellem os. Delte meninger, råben og skrigen uden at få udrettet noget, har Gus Hansen tidligere i forløbet sagt. Gus Hansen finder efterfølgende ud af, at Rasmus Nøhr har overført en del af overskudet i virksomheden til sig selv, og derfor beslutter Gus sig for at sagsøge ham for i alt 896.000 kroner.

Rasmus Nøhr: - Det er hårdt

Sagen er endnu ikke kommet for retten, men nu fortæller Rasmus Nøhr, hvordan hele opgøret med den tidligere ven påvirker ham. Han er ikke meget for at tale om striden, men åbner alligevel lidt op omkring sine følelser over at venskab er blevet til uvenskab. - Det er en dybt tragisk og ulykkelig situation, og jeg synes, det er mega irriterende, siger Rasmus Nøhr til BT.

Taler slet ikke sammen

I dag er de to tidligere venner slet ikke på talefod. - Jeg har snakket med vores fælles venner for at se, om nogen kunne mægle eller være der, så vi ikke skulle råbe og skrige ad hinanden. Men jeg er også nået til et punkt, hvor jeg må sige, at jeg ikke kan gøre mere, siger Rasmus Nøhr til BT. Flere gange, mens han taler med BT, er det tydeligt, at han er meget påvirket af sagen og striden med sin tidligere ven. - Det har været noget af det værste at bliver uvenner med Gus. Vi har ikke været gode nok til at få skrevet vilkårene omkring samarbejdet ned, dialogen er knækket, og nu får vi så ' professionel hjælp,' så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned, siger Rasmus Nøhr til BT. Og den 'professionelle hjælp' kommer om fem måneder, når sagen kommer for retten i januar.

Sponsoreret indhold