Nyheder7. november 2016

Prinsesse Marie dybt berørt

Den danske prinsesse Marie er netop vendt hjem fra et besøg i Myanmar, der gjorde stort indtryk.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prinsesse_marie.jpg
 Foto: All Over Press

En pompøs hverdag med receptioner, champagne og pindemadder er langt fra det eneste, man oplever, selv om man er kongelig i Danmark.

Det kan prinsesse Marie skriver under på. Hun er netop er vendt hjem fra Myanmar i Sydøstasien, hvor hun som protektor for Folkekirkens Nødhjælp satte fokus på fattigdomsydelser.

Prinsessen og organisationen besøgte sammen en række landsbyer og projekter, som støtter lokalbefolkningen til et bedre liv.

- Det var meget bekræftende at se, hvordan simple redskaber kan være med til at skabe bedre vilkår for fattige og udsatte familier, fortæller prinsesse Marie i en pressemeddelelse.

Prinsessen selv udtrykker stor begejstring for projektet og hvad det gør for de mennesker, som er en del af Folkekirkens Nødhjælps projekter.

- Befolkningen lærer at organisere sig i låne-spare grupper, hvor de på skift kan låne til lidt større investeringer som en symaskine eller en ged, der blandt andet giver mulighed for, at familier kan tjene egne penge og dermed brødføde sig selv, siger hun og fortsætter:

- Det rørte mig dybt at mærke befolkningens stolthed over de fremskridt, de selv har været med til at skabe.

Selv om Myanmar i de seneste har gennemgået en voldsom positiv udvikling både politisk og økonomisk, er det ikke smittet af på den fattigste tredjedel af befolkningen.

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold