Nyheder22. februar 2017

Prins Joachim: Forsøger at dække over sin store rigdom

Det er ikke for sjov, at Margrethes yngste søn har fået tilnavnet Joachim von and. Den 47-årige prins har nemlig samlet sig noget af en formue.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1233600.jpg
 (Foto: All Over)

Stenrige prins Joachim forsøger med navne- og adressebeskyttelse at lægge et slør over, hvad han ejer af ejendomme.

Og det er der en rigtig god grund til. Den 47-årige prins er nemlig noget af en ejendomsspekulant – og han har tilmed tjent rigtig gode penge på sit lille hobbyprojekt.

For få uger siden kunne SE og HØR afsløre, at Joachim havde solgt endnu en jysk ejendom. Denne gang til 22,3 millioner kroner.

Men selvom hans private pengetank er større end nogensinde, forsørges prinsen fortsat af det offentlige med over 9500 skattefri kroner i døgnet.

Ligesom skatteyderne også fortsat forsøger hans ekskone grevinde Alexandra med 200.000 kroner om måneden.

Nu kan SE og HØR så afsløre, at prins Joachim har en samlet formue på 148,7 mio. kr. Plus selvfølgelig den fornemme villa i Klampenborg og den franske feriebolig.

Samtidig driver prinsen, der lige som resten af kongefamilien er fritaget for at betale skat, et land- og skovbrug i Sønderjylland som et enkeltmandsfirma, hvis indtægter han heller ikke skal betale skat af.

Den danske statskasse kan altså godt se længe efter den snedige prins' penge. Imens kan Joachim jo bare læne sig tilbage, og se pengene fosse ind på hans bankkonto.

Læs alt om prins Joachims vanvittige formue i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold