Nyheder23. september 2016

Pokémon debuterede i "Vild med dans"

For første gang fik Pokémon en bærende rolle i TV2-programmet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bz5i0186.jpg
 Claus Poulsen

Normalt er det tidens største ballader eller pophits "Vild med dans"-deltagerne vælger at svinge hofterne til. Men Søren Fauli og Karina Frimodt havde valgt en noget alternativ melodi til at ledsage deres jive under fredagens "Vild med dans".

Husorkesteret gav den nemlig gas og sang titelsangen til eventyruniverset Pokémon, der de seneste måneder har fået noget en revival i form af et meget hypet spil til mobiltelefonen.

- I er færdige af grin heroppe, sagde Sarah til dommerne, da Karina og Søren var kommet igennem deres hæsblæsende jive.

- Nu har han fundet sin indre musikalske Pokémon, sagde Nikolaj Hübbe til parret, mens Claus Elming konstaterede, at han var blevet draget helt ind i tegneserien:

- I tog os direkte ind i en app.

- Jeg bliver altid glad, når jeg danser den her dans, sagde Fauli, der måtte en tur i farezonen sidste fredag, men denne gang indkasserede han 12 point fra de fire dommer.

Karina Frimodt og Søren Fauli satte prikken over i'et med deres stramme kostumer, der også bar præg af Pokémon-temaet.

- Det er min forhåbning, at folk nu vil danse Pokémon-dansen, lød det optimistisk fra Fauli.

Se alle årets deltagere:

"Vild med dans"-deltagere 2016

Sponsoreret indhold