Nyheder23. marts 2018

Se de romantiske billeder: Pia Allerslev gift i paradis

Politiker Pia Allerslev sagde i går ja til sin elskede Henrik Uth "lige her, hvor vi begge synes verden er allersmukkest", som den nygifte politiker selv udtrykker det. Se de romantiske billeder fra parrets bryllup i eksotiske Egypten her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/29497642_10214673661309516_7053395956637883747_n.jpg
 (Foto: Facebook/Pia Allerslev)

Pia Allerslev sagde i går "ja" til sit livs kærlighed i de mest romantiske omgivelser.

Den 45-årige Venstre-politiker blev således smedet sammen med sin forlovede Henrik Uth i eksotiske Egypten - et sted, hvor parret med egne ord "synes verden er allersmukkest".

Efterfølgende lagde Pia Allerslev selv en række romantiske billeder fra sin store dag på Facebook. Til billederne skrev en lykkelig Pia Allerslev:

- Jeg sagde i dag JA til min elskede - lige her, hvor vi begge synes verden er allersmukkest. Mine dejlige unger var her, vores søde ven Ehab havde styr på praktikken, der var dragefisk, solnedgang, vidunderlig mad og det var smukt, kærligt og helt helt perfekt, skrev Pia Allerslev som kommentar til de mange smukke billeder, inden hun til sidst tilføjede:

- Kunne ikke have ønsket mig en mere perfekt bryllupsdag - eller en mere vidunderlig mand. Du kan se alle de smukke billeder fra brylluppet herunder:

Pia Allerslev gift

Den 45-årige Venstre-politiker blev forlovet juleaften, da kæresten gik på knæ juleaften og stillede det helt store spørgsmål.

Efterfølgende delte Pia Allerslev de skønne billeder fra frieriet på sin Facebook-profil.

- JA....! Det BLEV den bedste juleaften - og med både min fars og mine børns velsignelse, kunne det ikke være mere perfekt..., skrev børne- og ungdomsborgmesteren som kommentar til billederne, der viste frieriet juleaften.

Det var i august sidste år, at Pia Allerslev over for SE og HØR afslørede, at hun var blevet ramt af Amors pil i form af Henrik Uth, der både er direktør, dykker og bjergbestiger.

https://imgix.seoghoer.dk/b1_0.jpg
 Foto: Privat

Pia og Henrik på dykkertur. Foto: Privat

– Han er helt vidunderlig, og det er ret fantastisk, fortalte Pia Allerslev, som mødte sin kæreste på kontoret.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville være ambassadør for Børneulykkesfonden og i den forbindelse deltage i bjergbestigningsprojektet Climb for Charity. Først havde vi et møde på mit kontor med ham og nogle andre. Og senere mødtes vi så bare ham og mig – og så udviklede det sig stille og roligt, afslørede Pia Allerslev.

– Vi fandt ud af, at vi har rigtig mange drømme og tanker til fælles. Og til sidst blev vi enige om, at vi jo lige så godt kunne kalde os kærester, når det var sådan, vi begge to havde det, fortalte en lykkelig Pia Allerslev dengang til SE og HØR.

Og lykken er altså ikke blevet mindre efter en juleaften, hvor hun fik ring på fingeren og et efterfølgende romantisk bryllup i eksotiske Egypten.

Pia Allerslev har tidligere været gift med Christian Simonsen i 12 år. De har sammen børnene Freja og Valdemar.

Det var dog ikke kun Pia Allerslev, der blev forlovet juleaften. Det gjorde musikeren Mads Langer også.

Sponsoreret indhold