Nyheder4. november 2017

Petra Nagel afslører kønnet på sit kommende barn

Petra Nagel og kæresten Asbjørn skal være forældre til en lille dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170909_mr_guldtuben_046.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Petra Nagel og kæresten Asbjørn skal være forældre for første gang til foråret.

Lige nu tilbringer de en hel måned i Vietnam, hvor de lader op til den kommende familieforøgelse, og i den forbindelse afslører Petra nu kønnet på sit kommende barn.

Det gør hun med et skønt billede på Instagram.

- Hã Lôńg Ba(b)y boy forresten, skriver Petra til billedet, hvor man kan se hendes voksende babybule.

Artiklen fortsætter efter billedet

Det var også på Instagram, at Petra Nagel i september afslørede, at hun skal være mor for første gang.

- Her står vi på et toilet i sommer på Ærø. Ved ikke hvorfor Asbjørn har en toiletrulle i hånden... til gengæld holder jeg en graviditetstest, og den er positiv. Vi skal være forældre til foråret og vi glæder os meget, skrev Petra til et billede, hvor hun stod med en graviditetstest i hånden.

Kvalme i flere måneder

Petra Nagel døjede i starten af sin graviditet med meget kvalme. Det fortalte hun til SE og HØR, da hun dukkede op på den røde løber ved årets P3 Guld.

- Det kører faktisk rigtig godt. Jeg havde lige tre måneder, hvor jeg lige havde det lidt kvalmeagtigt, men nu har jeg det faktisk bare ret godt, fortalte den 32-årige journalist, som tidligere har høstet mange roser for sine programmer "Menneskeforsøg" og "Petra dater hele verden".

Inden parret fandt ud af, om de ventede en dreng eller en pige, mente Petra, at det ville være godt for kæresten at kende kønnet.

- Jeg tror også, det bliver godt for Asbjørn, at han kan sige: "Jeg bliver far til pige, eller jeg bliver far til en dreng." Jeg er jo også nysgerrig. Jeg tror, han synes det er gået ret stærkt. Det er også gået stærkt, men det var bare, hvad der skete, og vi er bare så glade, sagde Petra Nagel til P3 Guld.

Sponsoreret indhold