Nyheder15. februar 2017

Peter Falktoft: Jeg har sko for over en million

Radioværten har en fodtøjsbegejstring, der ind til videre har kostet ham et 7-cifret beløb!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter_falktoft.jpg
 Foto: All Over Press

Kanye West har som bekendt 99 problemer.

Hans danske superfan, radioværten Peter Falktoft har kun et: Hvad skal han have på fødderne i aften?

Ikke fordi, han ikke har noget at tage på. Tvært i mod. Han har nemlig en samling af ikke under 120 par sneakers. Og han går i dem alle sammen, påstår han.

Det skriver Borsen.dk.

- Sneakers har altid fyldt rigtig meget for mig, men jeg ved ikke, hvor længe jeg har samlet. Det blev nok mere omsiggribende, da jeg gik fra SU til at have forholdsvis mange penge. Men det har aldrig været systematisk for mig, så jeg får ikke tanken "nu skal jeg også få købt nye sneakers." Når jeg ser nogle, der er fede, så køber jeg dem. Jeg har i hvert fald brugt 1 mio. kr. på sko, siger Falktoft til avisen, og forklarer, at det ikke så meget er en samlermani, som bare et ”uproportionelt behov for at have fede sko på,”

Han understreger i øvrigt, at han ser sneakeren som meget mere end ”bare en sko”. De er, i hans verden, små kunstværker.

- Det er små fartøjer, og resten af ens beklædning er bare rober. Der er to af dem, og de er ens, men samtidig er de spejlvendte. De skal være aerodynamiske og funktionelle. Det er i virkeligheden mode og designs hellige gral.

Falktofts dyreste sko har i øjeblikket en markedsværdi på omkring 16-18.000 danske kroner.

Hans yndlings er et par Yeezy Boost 350 - Turtle Dove.

https://imgix.seoghoer.dk/yeezy_boost_350_-_turtle_dove_pr.jpg
 PR foto

Sponsoreret indhold