Nyheder22. september 2016

Peter Falktoft er flyttet sammen med kæresten

DR-profilen er flyttet sammen med sin tidligere kollega
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-52249_2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Forholdet mellem Peter Falktoft og den tidligere P3-vært Sara Frost har bølget lidt frem og tilbage: først var de bare venner, så blev de mere eller mindre officielt kærester, så gik det lidt i sig selv igen og siden blomstrede forholdet op. Nu er det unge par flyttet sammen. Det skriver Peter Falktoft på Facebook, hvor han deler en video med sig selv fra Sara Frosts Youtube-kanal ”Alle gamer”’

- Den primære grund til jeg blev kærester og flyttede sammen med Sara var for at få lov at være med i hendes program, Alle Gamer.

I videoen prøver ”Monte Carlo”-fyren et par virtual reality-briller til Playstation 4, som snart udkommer i Danmark. Selvom den kække radiomand sidder med store briller på, kan han, forståligt nok, ikke lade være med at røre lidt ved sin gudesmukke og yderst skraldværdige kæreste med den næsten ligeså lækre stemme.

Peter Falktoft og Sara Frost har flere gange været på ferie sammen, og delt de romantiske oplevelser på hver deres Instagram-profil.

Sponsoreret indhold