Nyheder8. december 2016

Patrick Nielsen skal være far

Den hårdtslående bokser kan snart skrive endnu en titel på CV'et. Han bliver nemlig far i det nye år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-23991.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Bokseren Patrick Nielsen kan i det nye år skrive titlen som far på CV'et.

Han og kæresten venter nemlig barn, det skriver Ekstra Bladet.

- Jeg skal være far til slut-januar, så det er lige rundt om hjørnet. Jeg har altid gerne villet have børn, for jeg elsker børn, og nu skal jeg have min egen. Endelig, fortæller Patrick til Ekstra Bladet.

Patrick og kæresten, som han har været sammen med i fire år, ved allerede nu, om det bliver en dreng eller en pige.

- Jeg glæder mig helt vildt. Vi skal have en dreng, så det er en minibokser. Han ligger allerede inde i maven og slår og sparker, fortæller Patrick til Ekstra Bladet.

Patrick Nielsen blev for alvor et kendt navn herhjemme, da han i 2011 deltog i "Vild med dans". Her dansede han sig sammen med Claudia Rex sig frem til en andenplads. Parret måtte se sig slået i finalen Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst.

Sponsoreret indhold