Nyheder7. juni 2013

Ole Thestrup: Spiller sig selv

Skuespilleren bruger sin hårde fortid til rollen som hotelejer i ny, stor TV-serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/d78a6d67ae7c432a9f4ef6e9dfa87f87.jpg
 Foto: Thomas Laursen



Vi befinder os på den jyske vestkyst i 1928.

Se, hvem der helt har droppet alkohol

Der er optur i Danmark og de fine gæster fra København drager mod Skagen for at puste ud på Andersens Badehotel.

Hotelejer Julius Andersen, spillet af Ole Thestrup, er en mand af små kår. Hans farfar har startet badehotellet, og Julius forsøger nu selv at få det til at køre rundt med hjælp fra sin kone Molly Andersen, spillet af Bodil Jørgensen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6348c9e31df94f7faf723ab8b8044f0f.jpg


Bodil Jørgensen som Molly. (Foto: Thomas Laursen)

Foruden et anstrengt forhold til sønnen, får Ole Thestrups rolle til tider lidt for meget alkohol indenbords, og det har sine konsekvenser. Noget skuespilleren kan genkende fra sit eget liv som tidligere alkoholiker.

- Jeg har for eksempel en scene, hvor jeg fortæller, at jeg de sidste 10 år kun har fået ét postkort fra ham, og det er jo ikke så sjovt. Det er også ting, jeg har inde på livet som privatperson. Der er så mange ting, der passer med mit liv. Jeg har oplevet det samme, fortæller Ole Thestrup til pressemødet på TV2's nye serie.

- Det der med, at et menneske slår hånden af dig. Han (Julius, red.) drikker lidt for meget ind imellem, og så tager melankolien overhånd. Han savner sønnen og kan ikke få det til at fungere, og han savner sin afdøde kone.

Ole Thestrup svigtede sine børn

I december åbnede Ole Thestrup op i et interview med Kristeligt Dagblad og fortalte, hvad alkoholen havde fået til.

- Jeg har gjort mange dumme ting under indflydelse af alkohol, trådt folk over tæerne og misligholdt aftaler med mine børn," sagde Ole Thestrup til Kristeligt Dagblad.

Men som man siger, er intet så galt, at det ikke er godt for noget. De bitre erfaringer og den lange trælse kamp med alkoholen bruger den 65-årige sanger og skuespiller i dag i sit arbejde, og derfor er det ægte følelser Ole Thestrup viser på skærmen.

- Jeg har det sådan, at 80 til 90 procent af det, som jeg viser på en scene eller foran kammerat, det kommer herinde fra hjertet og fra nogle af mine egne erfaringer. Så bliver det ikke kunstigt og unaturligt men derimod ærligt.

Optagelser til "Badehotellet" går i gang den 10. juni og forventes at ramme tv-skærmene næste år.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/340019c81538414b8e29bf0e2fbd0e7e.jpg


Amalie Dollerup, Anne Louise Hassing og Lars Ranthe er blot nogle af de medvirkende i den store TV2-satsning. (Foto: Thomas Laursen)

Se, hvilken dansker, der er populær i USA

Sponsoreret indhold