Nyheder27. september 2016

Slut med sommer: Nyd de kendtes feriebilleder

Den danske sommer synger i allerhøjeste grad på sidste vers. Men masser af kendte har velvilligt delt deres sommerferiebilleder, som fortsat kan nydes.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlottenborg3_2.jpg
 Foto: All Over

Den har varet langt ind i september, men nu virker det til, at den danske sommer er forbi.

Dagene bliver kortere og kortere, og temperaturen daler også for hver dag.

I lørdags var der bare tre måneder til juleaften, og så vil de sommerlige tanker for alvor være langt væk.

Som så mange andre har de kendte også været ude omkring i verden for at opstøve sol og sommer, og derfor har vi samlet nogle sommerbilleder, som man kan varme sig på, nu hvor efteråret for alvor sætter ind.

Skuespilleren Paprika Steen var taget en tur til den græske ø Lefkos, hvor hun nød noget alene tid. Senere fik hun dog besøg af hele familien, også broderen Nikolaj Steen og hans familie. Så var freden ovre.

Sangerinden Medina har også været vidt omkring I løbet af sommeren. Blandt andet har hun været i de krigshærgede lande i mellemøsten, Syrien inkluderet, fordi hun havde lyst til at forstå, hvad der foregik, og hvordan hun kunne hjælpe. Men der har naturligvis også været plads til afslapning ved strand og pool, og det var på en ferie til Toscana, at kæresten Sebastian Lund satte en ring på hendes finger, og de blev forlovet.

Christopher har spillet på masser af danske festivaler I løbet af sommeren, så han har også fået en god bid af den danske sommer. Han havde dog også brug for at komme uden for landets grænser, og den veltrænede godbid var ikke bleg for at nuppe en vandretur i Tyrol, hvor han kunne nyde den gode udsigt.

Den smukke ”Sjit Happens”-skuespiller har også været sydpå for at nyde solen. Blandt andet i Italien, hvor den smukke tøs kunne vise kroppen frem i en lækker bikini. Stephania har dog også tilbragt masser af tid i Danmark og i København, hvor hun ikke har været bleg for at lægge masser af solskinsbilleder op på hendes Instagram-profil? Har hun haft en anden sommer, end vi har haft?

I øjeblikket kæmper Mille Dinesen for at danse sig videre med Mads Vad I “Vild med dans”, men I løbet af sommeren havde hun tid til en tur til Mallorca, hvor hun besøgte den lille bjergby Daia. Byen er kendt som kunstnerbyen, da masser af byen beboere er kunstnere. Desuden kommer der kendte og kunstnere fra hele verden for at nyde den smukke by, og vi kan skam godt forstå, at smukke Mille valgte at besøge denne perle.

Ifølge teksten til billedet klager Birgitte Hjort-Sørensen ikke. Og hvorfor skulle hun også det? Når hun ikke optager film eller gør sig klar til at spille teater på broadway, ligger hun nemlig på en lækker strand i Barcelona. Den smukke skuespillerinde er for alvor blevet set ovre i mulighedernes land, og det kan vi jo godt forstå. Men Danmark og Europa trækker alligevel i hende, og hun har blandt andet været med til modeugen i København.

Casper Christensen har også været en tur på Mallorca, hvor han hyggede sig i Puerto Andratx. Han har også haft masser af tid til at hygge sig med kammersjukken Frank Hvam, da de to har været i gang med optagelser til filmen "Dan-Dream" hen over sommeren. Casper Christensens kone Isabel Friis-Mikkelsen venter Caspers tredje barn, så til næste år står den på børnevenlig sommerferie.

Sponsoreret indhold