Nyheder31. maj 2016

VIDEO: Nu kan du følge Margrethe og de andre på sociale medier

Godt nyt til alle royalister på sociale medier

Det svenske kongehus har været der i noget tid, og nu følger det danske kongehus trop. Fra i dag kan du følge livet i Kongehuset på Facebook og Instagram.

Kongehuset forklarer, at man på de nye profiler kan komme tættere på forberedelserne til store begivenheder og lære om de kongelige samlinger og historie.

- Danskernes medieforbrug flytter sig og Kongehuset vil gerne være der, hvor danskerne er. Med de nye platforme har vi som supplement til den øvrige medieomtale mulighed for i højere grad direkte at fortælle danskerne om Kongehuset, den kongelige families virke og Kongehusets rolle i samfundet. Her mener vi, at Facebook og Instagram er gode platforme. Vi ser det som en naturlig videreudvikling af Kongehusets medieplatforme, at Kongehuset går på de sociale medier siger Hofmarskal Michael Ehrenreich i en pressemeddelelse.

I forbindelse med nyheden har Kongehuset lavet en flot video, som du kan se øverst.

Kongehusets Facebook-side

Kongehusets Instagram-profil

Kongehuserts Youtube-kanal

Sponsoreret indhold