Nyheder9. februar 2017

God nyhed: Nu kan du alligevel se SKAM i Danmark

Danske SKAM-fans kan nu ånde lettet op. Yousee vil nemlig gøre det muligt at se den populære serie i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ssd39ava5snvxutvhdql_arpvlmnw5ohef71njqhittq.jpg
 Foto: NRK

De danske SKAM-fans gik nærmest i panik, da den norske TV-station NRK lukkede for muligheden for at streame serien i andre lande end Norge.

Grunden til lukningen var, at NRK ikke har rettigheder til at bruge musikken i serien i andre lande end Norge.

Udsigten til ikke at kunne følge med i Eva, Nora, Isak, Evan, Vilde og alle de andres liv blev modtaget med stor frustration i Danmark.

Her har serien nærmest fået kult-status, og ord som "Kødder du" og "Dritkul" er blevet en del af sproget.

Og nu er der altså godt nyt til de mange fans.

Yousee har nemlig meddelt i en pressemeddelse, at de vil gøre det muligt at streame serien, når sæson fire kommer engang i foråret.

Og så kan du endda streame den med danske undertekster, hvis det kniber lidt med at forstå det norske sprog indimellem.

Streamingen bliver mulig for Yousees kunder, ligesom de kunder, der har adgang til Yousees TV-arkiv også kan se afsnittene tidsforskudt.

Tilbage mangler vi altså kun at få svar på, hvem den næste hovedperson i serien bliver.

Indtil vi får det at vide, kan du lære skuespillerne fra serien lidt bedre at kende herunder:

SKAM

Sponsoreret indhold