Nyheder12. juli 2016

Se billederne: Nu er Mads Holger bisat

I dag blev radiovært, debattør og forfatter Mads Holger bisat fra sin yndlingskirke Se billederne fra bisættelsen her

De kendte strømmede til Mads Holgers bisættelse

Skyerne hang tungt over Garnisonskirken i København, da venner og familie i dag tog en tårevædet afsked med Mads Holger.

Den kendte radiovært, debattør og forfatter valgte sidste mandag livet fra – blot 38 år gammel.

Stemningen foran Garnisonskirken var præget af debattørens alt for tidlige død – hans mange venner og familiemedlemmer var således tynget af sorg, da de omkring klokken 12 begyndte at strømme til kirken ved Sankt Annæ Plads i København for at sige et sidste farvel.

Og det var ikke kun rammerne, der var smukke. Det samme var de salmer, som gæsterne sang i den over 300 år gamle kirke. Familien havde valgt, at de gamle og smukke salmer "Se Nu Stiger Solen Af Havets Skød", "En Rose Så Jeg Skyde" og "Jeg Er Træt Og Går Til Ro" skulle synges.

https://imgix.seoghoer.dk/mads_holger_haefte.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Jensen)

Der var en helt særlig grund til, at Mads Holger skulle bisættes fra den gamle kirke. Garnisonskirken havde en helt særlig plads i Mads Holgers hjerte. Det var blandt andet i denne kirke, at han tilbage i 2007 blev gift med TV-vært Paula Larrain. Parret lod sig dog skille året efter. Det var også fra Garnisonskirken, at Mads Holger mormor blev begravet.

Mads Holger blev fundet død sidste mandag, efter at han havde valgt at tage sit eget liv i familiens sommerhus på Thurø på Sydfyn, blot 38 år.

Mads Holger efterlader sig mor, lillesøster, to mostre samt kæresten Kathrine Maria Amann

Du kan se billeder fra bisættelsen i galleriet nederst i artiklen.

De kendte strømmede til Mads Holgers bisættelse

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_21.png

Sponsoreret indhold