Nyheder1. juli 2015

Noget for dig? Ørnerede til salg

Skuespillerparret Marina Bouras og Jens Albinus har sat deres hjem til salg. Stjernerne fra tv-serien "Ørnen" kan se frem til en fortjeneste på næsten to mio. kr.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-937969.jpg
 Thomas S. Laursen
Skuespillerparret Marina Bouras og Jens Albinus har sat deres "ørnerede" på Frederiksberg til salg.
Der er tale om en 3. sals lejlighed på 120 kvm. i en stille sidegade mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej.
Stuklofter, plankegulve og fyldningsdøre og badekar skal få en pengestærk køber til at betale de seks mio. kr., som lejligheden er udbudt til. Marina Bouras og Jens Albinus nøjedes med at betale 4.075.000 kr. for lejligheden, da de overtog den i 2006.
Dermed kan de se frem til en skattefri gevinst på næsten to mio. kr. 45-årige Marina Bouras og 50-årige Jens Albinus mødte hinanden under optagelserne til tv-serien ”Ørnen”, som Jens Albinus spillede hovedrollen i.
De har i dag to børn sammen. Desuden har Jens Albinus en datter fra et tidligere forhold. Se skuespillerparrets lejlighed her.

Sponsoreret indhold